Cyklen er et ideelt transportmiddel til korte afstande, og cykling bidrager til at reducere trafikpropperne og forureningen, mindsker vores afhængighed af brændstoffer, skaber nye job og forbedrer folkesundheden. Men det medfører også udfordringer såsom forbedring af færdselssikkerheden for cyklister, koordinering af trafikplanlægningen i byerne og finansiering af cykelinfrastrukturen. I nogle EU-lande bruger folk cyklen til mere end en tredjedel af deres daglige ture, mens det i andre lande kun gælder for knap 5 % af turene. Andelen af cykelpendlere er højere i byerne.
Cykelpolitikker er EU-landenes eget ansvar. De enkelte lande opstiller selv deres retlige rammer, mens praktiske tiltag for det meste træffes på lokalt eller regionalt plan, især i byerne. EU yder støtte i form af vejledning, udveksling af bedste praksis og finansiel støtte, bl.a. i forbindelse med opbygningen af nettet af europæiske cykelruter, kaldet EuroVelo.
For bedre at beskytte cyklister og andre bløde trafikanter er EU-reglerne blevet suppleret med sikkerhedskrav til køretøjer for at forbedre det direkte udsyn for lastbilførere og reducere de blinde vinkler.
Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for cykling for at få flere til at cykle oftere og integrere cykling i trafikken i og mellem byer. Det kan f.eks. være med cykelmotorveje mellem forstadsområder og bymidter, sikrede cykelparkeringsfaciliteter, ordninger for deling af cykler og e-cykler til overkommelige priser, cykelstier parallelt med jernbanespor eller indre vandveje og flere pladser til cykler i togene.