
Miljø-NGO'er
- Føj til favoritterMiljø-NGO'er
- Download

Har din bekymring for miljøet ført til en karriere i en ikkestatslig organisation (NGO) på miljøområdet? EU arbejder på at støtte miljø-NGO'er og fremme miljøbeskyttelsen gennem lovgivning.
Siden 1970'erne har EU arbejdet for at beskytte vores miljø, og det har i dag en bred vifte af regler om luftkvalitet, kemikaliesikkerhed, klimaindsats, naturbeskyttelse, affaldsforvaltning, vandkvalitet m.m. På mange områder er EU gået forrest med hensyn til miljø- og sundhedsbeskyttelse, hvilket har fået lande andre steder i verden til at følge trop.
Men det handler ikke kun om tidligere fortjenester. EU ser fremad, når det gælder miljøbeskyttelse. Det har ud fra en langsigtet vision fastsat detaljerede mål, som skal være opfyldt senest i 2030. Visionen er, at vi senest i 2050 kan leve godt inden for vores planets økologiske grænser.
Miljø-NGO'er spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge offentlighedens bevidsthed om miljøspørgsmål og få den til at drøfte målene for EU's miljø- og klimapolitik. Gennem sit LIFE-program finansierer EU miljø-NGO'er, der arbejder hen imod EU's mål, og forskning, der vil danne grundlag for fremtidig politikudformning. Almennyttige, uafhængige miljø-NGO'er, der er grundlagt i et EU-land og er aktive på europæisk plan, kan ansøge om disse midler hvert år. I et typisk år støtter EU mellem 25 og 30 organisationer. Blandt de NGO'er, som modtager midler i øjeblikket, er Verdensnaturfondens kontor for europæisk politik, Det Europæiske Miljøkontor, Climate Action Network Europe, Friends of the Earth Europe, BirdLife Europe og Slow Food.
- Yderligere information
EPRS-publikation om EU's miljøbeskyttelsespolitikker, https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/document/EPRS_BRI(2018)628233
Europa-Kommissionens publikation om biodiversitet, https://cinea.ec.europa.eu/publications/together-biodiversity_da
Europa-Kommissionens LIFE-programs hjemmeside om støtte til NGO'er, https://cinea.ec.europa.eu/programmes/life/life-operating-grants_da
EPRS | Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, https://epthinktank.eu























