
Astronomer
- Føj til favoritterAstronomer
- Download

Europæiske astronomer har altid været førende inden for udforskningen af universets grænser. EU hjælper med at videreføre denne tradition og støtter både amatørastronomer og professionelle astronomer. EU's finansielle støtte har allerede været en hjælp i forbindelse med flere opdagelser. Eksempelvis trak en belgisk astronom internationale overskrifter i 2017 med opdagelsen af syv jordlignende planeter i kredsløb om en stjerne (Trappist-1-systemet), og en fransk astronom opdagede, at der fandtes en ring omkring dværgplaneten Haumea i vores eget solsystem.
EU har hjulpet med til at udklække en ny generation af astronomer gennem sin finansielle støtte til EU-projektet "Universe Awareness", der har til formål at lægge grundstenen til og fremelske en livslang interesse for videnskab blandt børn (i alderen 4-10 år). EU's støtte har bl.a. resulteret i et internationalt netværk bestående af 16 EU-lande. Mellem 2019 og 2023 har EU finansieret projektet ESCAPE (European Science Cluster of Astronomy and Particle Physics) gennem sit Horisont 2020-program. Projektet omfatter et netværk af 31 europæiske organisationer, der opbygger og organiserer et fælles forskningsmiljø, hvor man kan dele data. Men man behøver ikke at være en del af forskerverdenen for at tage aktivt del i det videnskabelige arbejde. Alle kan være med i borgervidenskabelige ordninger, hvor folk opfordres til at udføre opgaver, der kan bidrage til en lang række grundlæggende videnskabelige opdagelser.
Alle astronomer kan, uanset om de arbejder ved et observatorium eller fra egen baghave, nyde godt af de bemærkelsesværdige resultater, som EU-finansierede projekter har medført, og forhåbentlig vil de kommende generationer blive inspireret til at udforske mangt en galakse langt, langt herfra!
- Yderligere information
EPRS-publikation om EU's rumprogram, https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/document/EPRS_BRI(2018)628300
Kommissionens hjemmeside om succeshistorier inden for astronomi, https://ec.europa.eu/research-and-innovation/en/projects/success-stories/all/astronomy
Europa-Kommissionens hjemmeside om forskning og innovation, https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation_da
EPRS | Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, https://epthinktank.eu