
Fiskere
- Føj til favoritterFiskere
- Download

Fiskeri er en ældgammel beskæftigelse, og dets historie har præget kulturen og traditionerne i mange europæiske regioner. Fiskeri foregår i høj grad i kystområder og udgør rygraden i visse lokalsamfund.
Hvis du er fisker, ved du, at fiskeri på havet kan være en meget risikabel affære. Selv om sikkerheden er blevet forbedret i løbet af de seneste årtier, er antallet af tilskadekomster og dødsulykker stadig meget højere for fiskere end for andre arbejdstagere. Samtidig er sektorens indtjeningsevne afhængig af stabile og rigelige fiskeressourcer.
Fiskere i hele Europa leverer produkter af høj kvalitet, der opfylder standarderne i EU's fiskeripolitik. EU's fiskeripolitik giver fiskerne adgang til fiskeressourcer i andre EU-landes farvande, og fiskeriaftaler mellem EU og lande uden for EU samt EU-deltagelse i regionale fiskeriorganisationer gør det også muligt for dem at fiske uden for EU's farvande. EU's bevarelsesforanstaltninger bidrager til at sikre rigelige fiskebestande og samtidig beskytte havmiljøet.
EU har ydet finansiering til fiskere siden 1971, og en betydelig del går til sikkerhedsforbedringer på fartøjer. EU's fiskerifond kompenserer fiskerne for de økonomiske tab, de har lidt på grund af de høje energipriser forårsaget af Ruslands krig mod Ukraine. Fonden bidrager også til at forbedre fiskeriinfrastrukturen, bl.a. med auktionsmarkeder. Fonden støtter også udviklingen af kystsamfund og hjælper dem med at diversificere, så fiskerne kan sikre supplerende indtægtskilder. For at gøre sektoren fremtidssikret fokuserer EU nu på anvendelsen af alternative energikilder i fiskeriet og på at gøre erhvervet mere attraktivt for unge.
- Yderligere information
EPRS-publikation om Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, https://www.europarl.europa.eu/thinktank/da/document/EPRS_BRI(2018)625190
Faktablad fra Europa-Parlamentet om den fælles fiskeripolitik, https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/114/the-common-fisheries-policy-origins-and-development
Europa-Kommissionens hjemmeside om den fælles fiskeripolitik, https://oceans-and-fisheries.ec.europa.eu/policy/common-fisheries-policy-cfp_da
EPRS | Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, https://epthinktank.eu